Det er teoretisk set ikke regntid mere, ikke desto mindre har vi stadig nogle ordentlige skyld engang imellem. En aften, hvor regnen bare strømmede ned, løb vi ud i dét, som alle andre søger i ly for…
Vi pladrede rundt i det våde sand og mærkede regnen piske på hoved og skuldre, mens vi for en stund prøvede at skyde alle tanker fra os om de larver, og andet skidt vi kunne erhverve os via jordbunden.
Det var nogle undrende blikke vi modtog, da regnen stilnede af og der begyndte at komme folk forbi igen. Hidtil havde kun to nabobørn nydt sandmudderet sammen med os!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar