Nyt fra gadedrengene!

I går snakkede jeg i telefon med Elia - min kære ven. Det er ham, som stadig arbejder med gadedrengeprojektet for den lokale kirke.
Han sad sammen med den yngste gadedreng Buba på 7 år, og jeg fik ham i røret!
Han sagde: "Bonjour Maedem"!
Det var godt at høre fra dem, og Elia kunne fortælle at han havde husket og hilse dem allesammen godt nytår fra mig. Elia fortalte også at det stod godt til, og at drengene, som aftalt, stadig sover, spiser og er hos kirken! Det var selvfølgelig dejligt at høre.
Selv havde Elia nok at gøre, der er meget arbejde i det for ham, og han laver andet udover også. Altid dejligt at høre noget dernede fra!

Så går det løs med at fortælle!

I dag var jeg ude ved et hold konfirmander i Gl. Ullits og fortælle om mine oplevelser. De var friske og med på det, så det var en rigtig god oplevelse. Nu venter flere, og i aften er det Farsø Efterskole der står for skud!
De tidligere planlagte foredrag er blevet flyttet pga. sne! Ja, det må siges at være noget af en modpol fra det varme klima i Camerouns ørkenlandskab, som Danmark har hilst mig med i den seneste tid..!

Næste station: "Hobro" !

Ja, sådan så det ud da Karin og jeg steg ud i kulden på Hobro station!

Danmark kan bare være utrolig koldt og mørkt, kunne vi konkludere, mens vi tog hjem, og ellers bare nød at se familie m.fl. igen.

Det er nu også dejligt at være hjemme igen, og det må siges at være 3 måneder fyldt med uforglemmelige oplevelser!

Med al bagage..!

Karin m. fulani-hattene, som ikke kunne pakkes ned i kufferterne

Mette m. den tunge håndbagage (set i lyset af hvordan vi senere på hjemrejsen kom til at hæfle rundt på bagagen ud og ind af tog var dette ikke at regne..!)

Ja, sådan så det ud gennem Paris lufthavn. Og da vi nu var tilbage i mere vestelig omgivelser blev der bestemt smugkigget og undret!

Sol, vulkansk strand, hav og sommer!

Karin og jeg nød vores sidste dag i Cameroun ved Limbe-strand, som på trods af det mørke sand var en lækker oplevelse! Vandet var køligt, solen bagte og det var ren afslapning, som vi havde brug for. Vi havde kun sovet 2,5 time inden, da vi havde pakket hele natten, sagt farvel og fløjet med indenrigsfly om formiddagen. Så en dag ved vandet var godt til lige at omstille sig lidt inden hjemrejsen.

Vi kom fra støvet..!

Men da vi stod ud af indenrigsflyet (efter kun én spændende mellemlanding i hovedstaden) stod vi pludselig midt i det fugtige, frodige Douala!

Et markant andet landskab end vores tørre, sandede, vide, men fascinerende natur i Garoua – som nu er blevet helt VORES sted! Det var en sjov fornemmelse at komme til Douala, hvor vi for 3 måneder siden stod på Afrikansk jord for første gang, og ikke anede hvad de 3 måneder ville komme til at indeholde. Nu var vi så tilbage med håret i fletninger og afrikanske kjoler på, og i hvert fald en smule mere vante med det afrikanske virvar.
(d. 4. dec. 2009)

"Den barmhjertige samritaner"

Karin og jeg ville lave lidt sjovt bibelfortælling for gadedrengene, så vi plantede dem alle i vores lille hus og opførte så en afrikansk udgave af "den barmhjertige samritaner" for dem. De var vilde med sådan at se os opføre det, og spille overdrevne roller. Herunder ses som Karin den listige røver, der ligger på lur, mens jeg selv uvidende kommer gående ind med mine ting, selvfølgelig på hovedet.

Bagefter da vi ville snakke lidt om indholdet, var de alle helt med på budskabet, det var jo soleklart - Karin var den "barmhjertige samritaner", da hun spillede alle andre roller end den overfaldne..! :)
Siden har vi arbejdet videre med temaet og det blev bl.a. til en hjælpeøvelse, hvor de skulle føre hinanden igennem forhindringsbaner med bind for øjnene.

Herefter har drengene opført "den barmhjertige samritaner" som skuespil i kirken til 2 gudstjenester, hvor alle grinede på de rigtige tidspunkter - og ikke mindst af æslet..!

Vi lavede også i fællesskab en stor banner til kirken, hvorpå drengenes fod- og håndaftryk danner et stort hjerte, og teksten dertil lyder: "Un monde, une promisse", som betyder: "En verden, et løfte" og her tænker vi naturligvis på et løfte om næstekærlighed.
Alt i alt kom godt rundt om det tema og nu hænger deres værk i kirken i Garoua. Så kommer du tilfældigvis der forbi så kig i kirken!