Næste station: "Hobro" !

Ja, sådan så det ud da Karin og jeg steg ud i kulden på Hobro station!

Danmark kan bare være utrolig koldt og mørkt, kunne vi konkludere, mens vi tog hjem, og ellers bare nød at se familie m.fl. igen.

Det er nu også dejligt at være hjemme igen, og det må siges at være 3 måneder fyldt med uforglemmelige oplevelser!

Med al bagage..!

Karin m. fulani-hattene, som ikke kunne pakkes ned i kufferterne

Mette m. den tunge håndbagage (set i lyset af hvordan vi senere på hjemrejsen kom til at hæfle rundt på bagagen ud og ind af tog var dette ikke at regne..!)

Ja, sådan så det ud gennem Paris lufthavn. Og da vi nu var tilbage i mere vestelig omgivelser blev der bestemt smugkigget og undret!

Sol, vulkansk strand, hav og sommer!

Karin og jeg nød vores sidste dag i Cameroun ved Limbe-strand, som på trods af det mørke sand var en lækker oplevelse! Vandet var køligt, solen bagte og det var ren afslapning, som vi havde brug for. Vi havde kun sovet 2,5 time inden, da vi havde pakket hele natten, sagt farvel og fløjet med indenrigsfly om formiddagen. Så en dag ved vandet var godt til lige at omstille sig lidt inden hjemrejsen.

Vi kom fra støvet..!

Men da vi stod ud af indenrigsflyet (efter kun én spændende mellemlanding i hovedstaden) stod vi pludselig midt i det fugtige, frodige Douala!

Et markant andet landskab end vores tørre, sandede, vide, men fascinerende natur i Garoua – som nu er blevet helt VORES sted! Det var en sjov fornemmelse at komme til Douala, hvor vi for 3 måneder siden stod på Afrikansk jord for første gang, og ikke anede hvad de 3 måneder ville komme til at indeholde. Nu var vi så tilbage med håret i fletninger og afrikanske kjoler på, og i hvert fald en smule mere vante med det afrikanske virvar.
(d. 4. dec. 2009)

"Den barmhjertige samritaner"

Karin og jeg ville lave lidt sjovt bibelfortælling for gadedrengene, så vi plantede dem alle i vores lille hus og opførte så en afrikansk udgave af "den barmhjertige samritaner" for dem. De var vilde med sådan at se os opføre det, og spille overdrevne roller. Herunder ses som Karin den listige røver, der ligger på lur, mens jeg selv uvidende kommer gående ind med mine ting, selvfølgelig på hovedet.

Bagefter da vi ville snakke lidt om indholdet, var de alle helt med på budskabet, det var jo soleklart - Karin var den "barmhjertige samritaner", da hun spillede alle andre roller end den overfaldne..! :)
Siden har vi arbejdet videre med temaet og det blev bl.a. til en hjælpeøvelse, hvor de skulle føre hinanden igennem forhindringsbaner med bind for øjnene.

Herefter har drengene opført "den barmhjertige samritaner" som skuespil i kirken til 2 gudstjenester, hvor alle grinede på de rigtige tidspunkter - og ikke mindst af æslet..!

Vi lavede også i fællesskab en stor banner til kirken, hvorpå drengenes fod- og håndaftryk danner et stort hjerte, og teksten dertil lyder: "Un monde, une promisse", som betyder: "En verden, et løfte" og her tænker vi naturligvis på et løfte om næstekærlighed.
Alt i alt kom godt rundt om det tema og nu hænger deres værk i kirken i Garoua. Så kommer du tilfældigvis der forbi så kig i kirken!

Fisk på flaske!

De store drenge (de tre ældste af gadedrengene; Basil, Deli og Ibrayima) ville gerne tilberede små fisk de selv havde fanget i vores køkken i dag. Det fik de selvfølgelig lov til, og det var rigtig hyggeligt lige indtil de bød os på de kogte småfisk! Da de kom med fiskene, var de i en flaske med vand, hvor de stadig svømmede levende rundt og ikke ligefrem så indbydende ud. Vi kunne jo ikke andet end at smage på det… De var så stolte over at have lavet det – og det smagte udmærket, selvom man ikke lige er så vant til små kogte fisk med Maggi-smag!(d. 17. nov. 2009)

Drengene kigger forbi

Hver eneste dag kommer drengene forbi vores hus og ofte flere gange dagligt – her får de vand og opmærksomhed udover de møder vi holder for dem tre gange om ugen med aktiviteter. I dag kom Ibrayima alene og vi lå længe på tæppet udenfor huset og hyggede.

(d. 12. nov. 2009)

Derfor er sko en god idé...

Næsten ingen af vores drenge har sko, og de få der har, bruger slidte slippers, der er repareret et par gange med ståltråd.
Natans fod (en af drengene der kommer her meget), som ses helt ren på billedet herunder, havde en dag slået tåen mod en sten og tåen var revnet langs neglens rod. Han fik, som de fleste sår og skrammer vi kan tage os af, en omgang sæbevands vask, ”alcoswap” og til sidst en strømpe på foden.

(d. 11. nov. 2009)

Beskæftigelse til drengene

Drengene rettede ind på linje og gik så ellers i gang med at lue vores bed fra en ende af - det klarede de hurtigt, og flot så det ud bagefter!


Da det er kirkens gsthouse, sm de ordnede foran, fik de en lille skilling for at udføre arbejdet. De har også andlagt sten og plantet blomster andresteder på kirkens grund.



(d. 19. okt. 2009)