Karin og jeg lavede en ordentlig portion ris med grønsager i til vores kære gadedrenge, som vi serverede for dem.
Efter lidt tavshed prøvede de sig frem, med den gaffel eller ske de havde fået, og spiste indtil nogen begyndte at fnise. De snakkede internt, og efterhånden kom det frem at de slet ikke syntes at det smagte af noget..! Det er selvfølgelig klart med det stærkere mad de som regel får, men det havde vi jo slet ikke tænkt over. De spiste nu veltilpasse alligevel, og alle ville gerne have anden gang også, så helt skidt var det heller ikke!
(d. 22. okt. 2009)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar