Velkommen mine døtre!

Allerede i lufthavnen blev vi taget imod af Esai (vores primære kontaktperson hernede), han tog med til vores lille hus, hvor vi fik sat bagagen og derefter kom vi med ham på restaurent, som en slags velkomst middag.

Karin og Esai på restaurenten

Bagefter blev vi kørt tilbage til huset, og resten af dagen kom naboer, præster og mange, mange børn og hilste på os. Alle sagde de at vi var meget velkomne og at de glæder sig til at lære os at kende, og at vi er en del af deres familie nu m.m. Om aftenen var vi inviteret hjem til kirkepræsidenten, som konsekvent kalder os for hans egne døtre! Han er en rigtig rar mand, der allerede har 9 børn i sin varetægt. Familiestørrelsen er dog slet ikke ualmindelig, de andre naboer lige ved siden af har 6 og 8 børn.

(d. 10. sep.)