De dage vi tilbragte i Douala, inden den videre rejse til Garoua (hvor vi skal arbejde og bo), vågnede jeg hver dag tidligt - præcist kl. 5.30!
Det gjorde jeg at to grunde. For det første er der lyst på det tidspunkt, og for det andet begyndte dagens morgen gudstjeneste/messe i samme bygning, som vi sov i på dette klokkeslet, dvs. at der de næste 2 timer lød skiftevis noget der minder om kor-salme-sang og tale/råb dernede fra (vi sov nærmest på et værelse ovenpå).
På dagen hvor vi skulle flyve videre, var det netop på det tidspunkt at vi skulle være klar til afgang.
Billedet viser hvordan vi måtte skynde os med morgenmaden bestående af bananer, luftsygepiller, malariapiller og købt vand inden chaufføren kom for at køre os til lufthavnen!
(d. 10. sep.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar