tirsdag den 11. august 2009

En uges information skal fordøjes..!

Forberedelseskurset har været fyldt med informationer, gode råd og undervisning i alt muligt, der kan være praktisk at vide i både alle tænkelige og utænkelige situationer fx hvilken medicin man har behov for i tilfælde af rabies, hvordan man krydser 5 floder i regntiden, eller hvordan man skal spørge til informationer og forvente at få det korrekte svar.

Herudover har der været meget fokus på, hvordan man håndterer de mange indtryk den fremmede kultur givetvis vil resultere i.
Ligeledes har vi fået en mængde information om vores konkrete rejsemål og de projekter vi skal deltage i – og fordøjelse er nødvendig!

Jeg ved nu at min primære funktion bliver engelskundervisning af elever på et college ved Garoua. Jeg skal også være med til at starte et gadebørnsprojekt op i byen, og skabe kontakter og være til inspiration for de unge i og ved den lutherske kirke i byen. Desuden er der hele processen og arbejdet med gensidig kulturforståelse, som er et mål i sig selv!

Konklusionen må blive, at forberedelseskurset har været godt og lærerigt – og spændingen, interessen og begejstringen for Cameroun stiger stadig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar